23948sdkhjf

Coop-chef erklærer dansk madkrig

Coops nye topchef går nu i krig mod dårlig dansk discount. Det skal være slut med frosne pizzaer og tilbudscola på de danske middagsborde.
- Dansk dagligvarehandel er kedelig og fantasiløs, og danskerne spiser for dårligt og kedeligt, lyder det ifølge Børsen fra den nye Coop-chef, som tiltrådte i jobbet i november sidste år.

- Når jeg siger, at dansk dagligvarehandel er kedelig og fantasiløs, mener jeg det både som detailhandler og forbruger. Fantasien i branchen rækker åbenbart kun til at åbne 100 discountbutikker om året og køre tilbud på Coca Cola og Kelloggs til en ti’er. Der er for lidt innovation og for meget fokus på tilbud og rabatter, lyder det fra den nye Coop-chef Peter Høgsted ifølge Børsen.

Peter Høgsted står klar med en ny strategi, som skal give Coop en højere profitabel markedsandel allerede fra 2014.

Han vil ændre den måde, Coop arbejder på. Han vil gøre op med ”vanetænkningen i dansk detailhandel”.

Coop satser derfor på innovative kvalitetsvarer i fremtiden.

Ifølge Peter Høgsted vil de arbejde med kvalitet, sundhed og fødevareinnovation – til den rigtige pris. Coop ønsker at sætte en ny agenda, som går væk fra discount og billige fødevarer, siger Peter Høgsted.

Ifølge ham, har Coop, som markedsleder, mulighed og et ansvar for at få indflydelse på, hvad det er, danskerne putter i indkøbskurven.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.138